Struktur for undervisning
Her følger forskellige eksempler på hvordan strukturen for undervisning kan se ud, hvor der er en hensigtsmæssig balance mellem lytning og aktiv deltagelse. Udgangspunktet er undervisning, der ikke forsøger at have kontrol med de studerendes læring, men rammesættes tydeligt for at sikre de studerende gode vilkår for at blive fagligt engageret.
2 lektioner
|
|
|
Grad af studenterinvolvering
|
|
|
Introduktion til dagens program.
|
|
|
|
Fælles anslag – se forslag til anslag her på siden. Hvis muligt noget der relaterer sig til dagens faglige indhold.
|
|
|
|
Gruppeopgave: Drøft 3 og 3, hvad I hver især har hæftet jer ved i forberedelsen til undervisningen, og hvad I ikke forstod.
|
Underviserstyret med nogen grad af studenterinvolvering
|
|
|
Opsamling på de vigtigste pointer fra dagens forberedelse og sparring i plenum på de spørgsmål, som de studerende har været optaget af i den foregående gruppeopgave.
|
|
|
|
|
Underviserstyret med nogen grad af studenterinvolvering
|
|
|
Grupperne præsenterer på skift deres tegning i plenum, og underviseren understøtter processen med faglig sparring.
|
|
|
|
Præsentation af selvstudie/forberedelse til næste undervisningsgang.
|
|
4 lektioner
|
|
|
Grad af studenterinvolvering
|
|
|
Introduktion til dagens program.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Mads og A-holdet: Underviserstyret med nogen grad af studenterinvolvering
Designproces: Rammesat af underviser med høj grad af studenterinvolvering
|
|
|
Plenumdrøftelser af det faglige indhold og sparring med underviseren.
|
|
|
|
Præsentation af selvstudie/forberedelse til næste undervisningsgang.
|
|
```