Aldrig undervist før?

4 råd til en ny underviser

1. Hellere veludhvilet end velforberedt. Man kan bruge meget tid på forberedelse som ny underviser. Prioriter din forberedelsestid, så du har overskud, når du underviser.
2. Giv de studerende en aktiv rolle. Brug dialog, øvelser og samarbejde frem for lange oplæg. Aktive arbejdsformer øger engagement og forståelse også ved svært stof.
3. Vær åben og eksperimentér sammen med de studerende. Det er legitimt at afprøve nye aktiviteter, uden du ved, hvor de fører hen. Åbenhed skaber tryghed, fælles ejerskab og læringsfællesskab.
4. Lån materiale – men skab dit eget ejerskab. Brug kollegers materialer som inspiration, men ikke som manualer. Tilpas indhold og form, så det giver mening for dig og dine studerende.

Et af de vigtigste råd i starten er: det er vigtigere at være veludhvilet end fuldstændig velforberedt. Pointen er, at du som underviser har brug for overskud, så du kan være til stede og møde de studerende med det uforudsete, de kommer med i undervisningen. Hvis tiden ikke rækker til at forberede dig på alt, kan det ofte betale sig at tilpasse undervisningen efter den tid, du har til rådighed, fremfor at bruge aftener og weekender på at lave omfattende PowerPoints.

I stedet kan du overveje at give de studerende en mere aktiv rolle i undervisningen. Inddrag forskellige arbejdsformer, diskussioner og øvelser, så de studerende bliver aktivt deltagende og engagerede. Erfaring viser, at studerende ofte foretrækker aktive undervisningsformer fremfor lange monologer fra underviseren. Det er helt i orden at fortælle de studerende, at du ikke har prøvet en bestemt aktivitet før. Det skaber en åben dialog, og giver dig mulighed for at eksperimentere sammen med dem, samt styrker oplevelsen af, at du og de studerende spiller på samme hold.

Når du planlægger din undervisning for første gang, kan det være svært at vide, hvor du skal starte, fordi du ikke har egne tidligere forløb at trække på. Her kan det være en stor hjælp at låne materiale fra kollegaer eller bruge eksisterende inspirationsmateriale. Når du overtager andres undervisningsmaterialer, er det vigtigt at se det som en inspiration fremfor en manual: juster og tilpas materialet, så du forstår det selv, får ejerskab over undervisningen, og så det passer til din egen undervisningskontekst og dine studerende.

Hvad er god undervisning?

Spørgsmålet om, hvad god undervisning er, afhænger af, hvilket syn man har på undervisning og dannelse. Pædagogisk og didaktisk forskning giver svar, men det er altid med en lang række forbehold. Det skyldes, at der ikke findes entydige svar på, hvad der kendetegner god undervisning. Svaret kan tage mange former, og varierer afhængigt af mange faktorer og deres indbyrdes samspil samt den konkrete kontekst undervisningen indgår i. Pædagogiske og didaktiske forskning, teorier og analysemodeller søger at indfange undervisningens kompleksitet og pege på, hvad der kan fremme kvaliteten. Denne kompleksitet gør dog også, at teorier og modeller kan være vanskelige at omsætte til konkrete handlinger i praksis. God undervisning er et resultat af mange elementer, der skal fungere i samklang – og det er aldrig tilstrækkeligt blot at fokusere på enkelte aspekter som fx læringsmål eller undersøgende arbejdsformer.

At udvikle undervisning kræver, at underviseren både har viden om pædagogik og didaktik og kan omsætte denne viden til konkret praksis. Det pædagogiske og didaktiske fundament skabes gennem studier af pædagogisk og didaktiske teori og forskning, hvor underviseren kobler teori og forskning med egne erfaringer fra praksis. I denne vekselvirkning udvikles den professionelle dømmekraft til at vurdere, hvad der giver mening i den konkrete undervisningssituation. Den faglige udvikling som underviser tager lang tid. At blive en dygtig underviser kræver også empati, da evnen til at sætte sig i de studerendes sted og forstå deres mentale udgangspunkt er afgørende for, hvor meget de får ud af undervisningen.

Undervisning på videregående uddannelser har traditionelt haft fokus på uddannelsens mål og indhold, mens undervisningsmetoder ofte har fået mindre opmærksomhed. Ifølge Hiim og Hippe (2018) er dette en snæver forståelse af didaktik. Arbejdsformer spiller en afgørende rolle for de studerendes faglige engagement. Formen kan overtrumfe indholdet. Selv det mest spændende stof kan fremstå uinteressant, hvis det præsenteres gennem instrumentelle arbejdsformer, der er fjerne fra den praksis, de skal forstås i. Omvendt kan komplekst og svært tilgængeligt indhold vække interesse, når det formidles gennem studenterinddragende og undersøgende undervisning. Det er vigtigt, at underviseren har mod til at give slip på kontrollen, så de studerende får råderum og indflydelse på arbejdsprocesserne i undervisningen.

Hvad er professionsdidaktik?

Didaktik er teorien og refleksionen bag selve undervisningspraksis. Det er læren om undervisning, der handler om, hvordan man tilrettelægger, gennemfører og reflekterer over undervisningsprocesser. Det handler om hvorfor (formål, mål og værdier), hvad der skal undervises i (indholdet) og hvordan (metoder, materialer, rammer).

Professionsdidaktik er didaktik, der knytter sig til en bestemt profession. Hvor almen didaktik handler om de generelle spørgsmål ved undervisning og læring (hvordan underviser man bedst, hvordan lærer mennesker), så spørger fagdidaktikken mere konkret:

• Hvad er det særlige ved denne profession?
• Hvilke kundskaber skal de studerende tilegne sig inden for denne profession?
• Hvad er fagets vigtigste begreber, metoder og arbejdsformer?
• Hvordan kan man undervise på en måde, så de studerende både forstår indholdet og ser sammenhængen med fagene i studiet og professionens praksis?