Walk n’ talk

Walk n talk er en undervisningsmetode, hvor de studerende arbejder med fagligt indhold, mens de går en tur sammen. Metoden kombinerer frisk luft, bevægelse, dialog og refleksion og skaber et uformelt og dynamisk læringsrum. Den kan fx bruges til drøftelser af teori, refleksionsspørgsmål eller opsamling på undervisningsforløb.
Illustration af walk and talk 
Kategori: Faglige opgaver ude Varighed: Mellem (max 45 min), Kort (max 20 min) Undervisningselementer: Refleksion og dialog, Bevægelse, Kan foregå ude

Intentionen ved undervisning

Metoden giver variation og energi i undervisningen, fordi den bryder med det stillesiddende klasselokale. Den fremmer dialog, da den uformelle ramme kan gøre det lettere at tale frit og dele tanker. Bevægelse i undervisningen kan desuden give mere energi, glæde, øge koncentration, hukommelse og motivation.

Gennemførsel

  • Underviseren introducerer det faglige indhold, som de studerende skal arbejde med undervejs, og oplyser, hvad tid de skal være tilbage. Underviseren kan evt. bede de studerende indsamle materialer undervejs på ruten, som symboliserer, noget af det de har talt om.
  • De studerende går sammen to og to eller i små grupper og taler om det faglige stof på en planlagt rute eller i et afgrænset område.
  • Efter turen samles holdet igen, og grupperne opsummerer deres vigtigste pointer i plenum eller på skrift. Hvis der er indsamlet materialer undervejs, præsenteres de.

Forberedelse

Underviseren skal udvælge et fagligt fokus og formulere tydelige spørgsmål eller opgaver, der egner sig til samtale undervejs. Det kan være en fordel at planlægge en passende rute på forhånd og overveje, hvordan opsamlingen skal foregå.

Tidsforbrug

Walk n talk kan tilpasses tidsrammen. En kort version kan vare 20-30 minutter inklusiv opsamling.

Materialer

Den formulerede opgave eller spørgsmål printes, så de studerende har dem med på turen.

divider

Faglige opgaver ude

Udeundervisning på en professionshøjskole i teoretiske fag handler om at flytte undervisningen ud af det traditionelle undervisningslokale og i stedet udnytte andre læringsmiljøer til at give teori nye perspektiver. Det kan foregå på forskellige udearealer og i byrum. Omgivelserne bør have sammenhæng til det faglige indhold, der arbejdes med i en konkret kontekst.

I pædagogik kan udeundervisning eksempelvis bestå i at analysere læringsmiljøer på en legeplads eller i et byrum i relation til teorier om børns udvikling. I sundhedsfagene kan de studerende observere kropslige bevægelsesmønstre i et offentligt rum og koble det til teori om ergonomi, sundhed eller folkesygdomme. I læreruddannelsen kan man planlægge og afprøve udeaktiviteter, hvor didaktiske teorier omsættes til praksis i en skolegård eller et naturmiljø.

Kvaliteten ved denne form for undervisning er, at den gør abstrakt teori mere konkret og sanselig og samtidig skaber variation i læringsformen, hvilket kan øge både motivation og deltagelse. Den understøtter desuden koblingen mellem professionens praksis og teori, som er særlig central på en professionshøjskole. Når de studerende efterfølgende vender tilbage og analyserer oplevelserne i et teoretisk perspektiv, styrkes refleksionen, og de får erfaring med at anvende teori i praksis.

Giver de studerende ilt til hjernen

Anne Beck, underviser ved Sygeplejerskeuddannelse, benytter sig ofte at en kort walk n'talk øvelse. 

Podcast