Læringsaktiviteter

Her får du inspiration til variation af din undervisning. Du får viden om sondringen mellem underviser- og studentercentrede aktiviteter og inspiration til at arbejde studentercentreret.

Med begrebet læringsaktiviteter henvises til alle de aktiviteter der har til formål at understøtte de studerendes læring. Det kan fx være oplæg, plenumdrøftelser, gruppearbejde mv. Vi fokuserer her på det Hilbert Meyer kalder ægte læretid, hvor al overflødigt 'organisationshalløj' er fjernet (Meyer, 2017; 17).

Undervisercentreret og studentercentreret undervisning og læring

Ofte skelnes der mellem de to ovennævnte overordnede tilgange til undervisning. Det er væsentligt at pointere, at der ikke er tale om to forskellige metoder – begge tilgange kan dække over en lang række forskellige metoder og læringsaktiviteter, og konceptet omkring studentercentreret undervisning og læring omfavner adskillige definitioner og metoder (Grøndahl Glavind et al., 2023).

Overordnet set tager den undervisercentrerede tilgang udgangspunkt i underviserens handlinger. Ofte skildres det ved den klassiske forelæsning, hvor underviseren gennemgår det faglige indhold og de studerende forventes at absorbere dette faglige indhold gennem forelæsningen. Lidt forenklet sagt kan man sige at undervisercentreret undervisning og læring tager afsæt i behavioristisk læringsteori, hvor de studerendes læringsproces antages at være et resultat af ydre stimuli som fx formidlingsoplæg (Serin, 2018, s. 165).

I studentercentreret læring fokuseres i stedet på de aktiviteter, som de studerende må være aktive i for derved at konstruere deres viden. Underviseren fungerer derfor i højere grad som facilitator og vejleder. Studentercentreret undervisning og læring tager således sit afsæt i konstruktivistisk læringsteori (Bada & Olusegun, 2015).

Sondringen mellem undervisercentreret og studentercentreret undervisning og læring kan illustreres således:

  Undervisningscenteret Studentercenteret
Læringsteoretisk afsæt Behaviorisme. Konstruktivisme.
De studerendes rolle Passive modtagere. Aktive i konstruktionen af viden.
'Magt-balance' Underviseren som primært ansvarlig for udvælgelse af både indhold, metode og transfer. Underviseren er ’gatekeeper’ på viden. De studerende som medansvarlige for aktiv deltagelse og konstruktion af viden.
Underviserrolle Instruerende, baseret på autoritet, distributør af viden. Interaktiv, baseret på forhandling, facilitator og vejleder af processer.
Organisering De studerende arbejder primært alene. De studerende arbejder primært i grupper.
Viden Viden ses som fast og ikke transformérbar. Viden ses som dynamisk og evigt udviklende i takt med erfaringer.
Læring Læring baseres primært på repetition og formidling. Læring baseres på interaktivitet, udforskning og hvad de studerende allerede ved.

Inspiration til undervisningen

I det følgende skitseres to konkrete eksempler på studentercentrerede læringsaktiviteter. Aktiviteterne skal kun ses som inspiration og kan (og bør) selvfølgelig ændres afhængigt af de studerendes forudsætninger, kontekst og de læringsmål, der er for undervisningen.

  • Når vi flytter fokus til de studerendes læring, bliver behandlingen af litteratur ikke blot en forberedelsesaktivitet for de studerende, men ligeledes noget vi kan arbejde kvalificeret med i læringsrummet. Læringsaktiviteten, rollelæsning, kan anvendes til læsning af sværere tekster og fungerer som en stilladserende metode for de studerende, når de skal dissekere en svært tilgængelig tekst.

    De studerende arbejder sammen i grupper af fire personer. Hav gerne de fire nedenstående roller beskrevet på fire kort som de studerende kan cirkulere mellem sig.

    De fire roller er: 1) oplæser, 2) referent, 3) overskriftsskaber og 4) sammenhængsskaber.

    Processen for læringsaktiviteten er:

    • Oplæseren læser første afsnit.
    • Referenten giver et referat af det vigtigste indhold.
    • Overskriftsskaberen finder en dækkende overskrift til afsnittet som alle skriver ned.
    • Sammenhængsskaberen forklarer sammenhængen med det forudgående eller prøver at forudsige hvad der følger.
    • Rollerne roterer med uret og næste afsnit behandles.

  • Jigsaw (også kaldet Matrix-grupper) er en læringsaktivitet, der findes i mange variationer og som kan udbygges på mange måder. Dette er et eksempel på hvordan Jigsaw kan kombineres med et mere traditionelt lærercentreret oplæg/forelæsning.

    Inden undervisningen starter du med at fordele dagens tekster (kortere artikler er at foretrække) blandt de studerende, så hver studerende har én artikel at fokusere på. De studerende ved således hjemmefra, at de har et særligt ansvar for den artikel de er tildelt, men det forventes at de har læst al litteraturen til undervisningen.

    Hav så vidt muligt 3-4 studerende på hver enkelt artikel – dette kan selvfølgelig varieres efter holdstørrelse.

    • Start undervisningen med at de studerende individuelt genbesøger/skimmer den artikel de har ansvaret for. Under skimmelæsningen skal de gøre sig noter om de centrale pointer i artiklen, så de er i stand til at formidle disse pointer.
    • Herefter sættes de studerende sammen med én anden studerende som har en anden artikel.
    • Herefter får de 4-5 minutter hver til at gengive de mest centrale pointer fra artiklen til deres medstuderende. De må gerne stille opklarende spørgsmål til hinanden med henblik på forståelse af teksten. Herefter sættes hvert par sammen med et andet par, der så vidt muligt igen har andre artikler. Igen gengives de mest væsentlige pointer, men denne gang på 2-3 minutter.
    • Herefter begynder dit oplæg – de studerende informeres om, at når du, som underviser, siger noget der enten kan underbygges af deres artikel eller kan modsiges af deres artikel har de forpligtelsen (som ’ekspert’ på netop deres artikel) at melde ind med deres bidrag. Til at starte med kan det være en fordel, hvis du som underviser selv indledningsvist gør opmærksom på, hvis en given artikel er relevant for det du har sagt.[Ingen tekst i felt]

Inspirationskort

Her er samlet en række inspirationskort til læringsaktiviteter. De er opdelt i to kategorier, værktøj eller aktivitet. Brug "Filter" til at sortere de to.

Undervisere fortæller...

Matrixøvelser

Matrixøvelser

Summeøvelser

Summeøvelser

Walk and talk

Walk and talk

Tip en 7er

Tip en 7er

Et godt sted at starte

  • I umiddelbar forlængelse af en undervisningsgang skal du prøve at mappe/kortlægge din undervisning. Skriv ned i kronologisk rækkefølge, hvad du gjorde, og hvad der skete. Foretag herefter en analyse af din undervisning ud fra tabellen i ovenstående tekst. Hvor ser du f.eks. eksempler på om organiseringen ligger indenfor undervisercentreret eller studentercentreret læring?

    Efter analysen kan du opstille et område, hvor du gerne vil gøre undervisningen mere studentercentreret og beskrive, på hvilken måde du vil prøve at gøre dette.

Læs mere

Næste side