Med begrebet læringsaktiviteter henvises til alle de aktiviteter der har til formål at understøtte de studerendes læring. Det kan fx være oplæg, plenumdrøftelser, gruppearbejde mv. Vi fokuserer her på det Hilbert Meyer kalder ægte læretid, hvor al overflødigt 'organisationshalløj' er fjernet (Meyer, 2017; 17).
Undervisercentreret og studentercentreret undervisning og læring
Ofte skelnes der mellem de to ovennævnte overordnede tilgange til undervisning. Det er væsentligt at pointere, at der ikke er tale om to forskellige metoder – begge tilgange kan dække over en lang række forskellige metoder og læringsaktiviteter, og konceptet omkring studentercentreret undervisning og læring omfavner adskillige definitioner og metoder (Grøndahl Glavind et al., 2023).
Overordnet set tager den undervisercentrerede tilgang udgangspunkt i underviserens handlinger. Ofte skildres det ved den klassiske forelæsning, hvor underviseren gennemgår det faglige indhold og de studerende forventes at absorbere dette faglige indhold gennem forelæsningen. Lidt forenklet sagt kan man sige at undervisercentreret undervisning og læring tager afsæt i behavioristisk læringsteori, hvor de studerendes læringsproces antages at være et resultat af ydre stimuli som fx formidlingsoplæg (Serin, 2018, s. 165).
I studentercentreret læring fokuseres i stedet på de aktiviteter, som de studerende må være aktive i for derved at konstruere deres viden. Underviseren fungerer derfor i højere grad som facilitator og vejleder. Studentercentreret undervisning og læring tager således sit afsæt i konstruktivistisk læringsteori (Bada & Olusegun, 2015).
Sondringen mellem undervisercentreret og studentercentreret undervisning og læring kan illustreres således: