Formål og mål for undervisningen

Her er inspiration til dit arbejde med undervisningens formål og mål. Formål og mål bruges både i din egen forberedelse og sammen med dine studerende.

Derudover har alle professionsuddannelser en studieordning, der beskriver uddannelsernes formål, læringsmål, struktur, indhold, eksamensform osv. I professionsuddannelserne vægtes både intellektuelle, faglige og praktiske grundfærdigheder, og de professionsstuderende vurderes både ift. viden, færdigheder og kompetencer.

Målene for de enkelte fag er formuleret som kompetence-, færdigheds- og vidensmål. Kompetencemål omhandler, i overensstemmelse med Den Europæiske Kvalifikationsramme, de studerendes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Færdigheder karakteriseres som de studerendes centrale kunnen, og viden handler om de studerendes forståelse af viden. Intentionen er, at de studerende ved fagets eller studiets afslutning skal kunne kombinere deres tilegnede viden med færdigheder i praksis.

Ved de enkelte undervisningsforløb eller undervisningsgange er det underviserens opgave at tydeliggøre undervisningens formål og mål for de studerende med afsæt i studieordningen.  Det er væsentligt at skelne mellem formål og mål som er to forskellige, men beslægtede begreber, der begge bruges til at definere og styre undervisningen.

  • Formålet for et undervisningsforløb eller en enkelt undervisningsgang er den overordnede hensigt eller intention med undervisningen, og vil være orienteret mod et spørgsmål om, hvorfor denne undervisning. Formålsbeskrivelsen er karakteriseret ved at være abstrakt, mangfoldig og lader sig, i modsætningen til undervisningens mål, ikke opfylde.
  • Mål derimod er specifikke, konkrete og mulige at opfylde. I undervisningen står mål som didaktisk kategori ikke alene, men er derimod forbundet med de andre didaktiske kategorier som udgør undervisningens helhed, så som indhold, metoder, vurdering osv.

I uddannelse og i undervisning er mål (og eksamensbestemmelser) ofte bygget taksonomisk op, hvilket vil sige, at målene er organiseret hierarkisk efter kompleksitet, eksempelvis Blooms taksonomi eller SOLO taksonomien. Taksonomiens niveauer fremgår af de verber, der bruges i målene. F.eks. består Blooms taksonomi af seks niveauer, som beskrives ud fra verberne: Huske, forstå, anvende, analysere, evaluere, skabe. Hvert niveau i taksonomien er en forudsætning for det næste, hvilket betyder, at niveauerne ikke kan springes over, f.eks. er det ikke muligt i Blooms optik at vurdere uden at forstå. Dermed ikke sagt, at al undervisning skal igennem alle niveauerne, men derimod skal undervisningen orientere sig efter de taksonomiske målbestemmelser og eksamensbestemmelser, der er beskrevet i uddannelsernes studieordninger.

Blooms Taxonomy

Undervisere fortæller...

Om at gennemgå undervisningens læringsmål for de studerende.

Et godt sted at starte

  • Når du skal planlægge din undervisning, så undersøg sammenhængen mellem mål, indhold og aktiviteter. Hvilke verber bruges i studieordningens mål, og hvilke mål bruger du selv for den enkelte undervisningsgang/time, og hvordan passer det med de aktiviteter, du har valgt. F.eks. hvis der i målbeskrivelsen står at ”anvende” – hvilke aktiviteter lægger det så op til?