Formål og mål for undervisningen

Derudover har alle professionsuddannelser en studieordning, der beskriver uddannelsernes formål, læringsmål, struktur, indhold, eksamensform osv. I professionsuddannelserne vægtes både intellektuelle, faglige og praktiske grundfærdigheder, og de professionsstuderende vurderes både ift. viden, færdigheder og kompetencer.

Målene for de enkelte fag er formuleret som kompetence-, færdigheds- og vidensmål. Kompetencemål omhandler, i overensstemmelse med Den Europæiske Kvalifikationsramme, de studerendes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder. Færdigheder karakteriseres som de studerendes centrale kunnen, og viden handler om de studerendes forståelse af viden. Intentionen er, at de studerende ved fagets eller studiets afslutning skal kunne kombinere deres tilegnede viden med færdigheder i praksis.

Ved de enkelte undervisningsforløb eller undervisningsgange er det underviserens opgave at tydeliggøre undervisningens formål og mål for de studerende med afsæt i studieordningen.  Det er væsentligt at skelne mellem formål og mål som er to forskellige, men beslægtede begreber, der begge bruges til at definere og styre undervisningen.

I uddannelse og i undervisning er mål (og eksamensbestemmelser) ofte bygget taksonomisk op, hvilket vil sige, at målene er organiseret hierarkisk efter kompleksitet, eksempelvis Blooms taksonomi eller SOLO taksonomien. Taksonomiens niveauer fremgår af de verber, der bruges i målene. F.eks. består Blooms taksonomi af seks niveauer, som beskrives ud fra verberne: Huske, forstå, anvende, analysere, evaluere, skabe. Hvert niveau i taksonomien er en forudsætning for det næste, hvilket betyder, at niveauerne ikke kan springes over, f.eks. er det ikke muligt i Blooms optik at vurdere uden at forstå. Dermed ikke sagt, at al undervisning skal igennem alle niveauerne, men derimod skal undervisningen orientere sig efter de taksonomiske målbestemmelser og eksamensbestemmelser, der er beskrevet i uddannelsernes studieordninger.