På VIA er der stor variation på lokalerne, og som underviser bestemmer du hverken hvilke lokaler du får tildelt, eller i hvilke tidsrum du skal undervise. Derfor må du arbejde med det, du har til rådighed.
Der er mange lavpraktiske forhold, som kan have stor betydning for din undervisning. Er du bevidst om forholdene og arbejderaktivt med dem, kan du bruge dem bedst muligt.
- Vær opmærksom på lokalets betydning for læring. Lokalerne på VIA varierer i størrelse, form, udstyr og indretning, og det kan have indflydelse på, hvordan du kan undervise, og hvordan de studerende kan arbejde. Prøv at udnytte lokalets potentiale og undgå dets begrænsninger.
- Besøg dine lokaler på forhånd, hvis muligt. Hvis du har mulighed for det, kan du tjekke dine lokaler ud, før du skal undervise i dem, så du får et indtryk af dets fordele og ulemper. Det kan hjælpe dig med at planlægge din undervisning mere effektivt og realistisk. Du kan også tage højde for eventuelle skift mellem forskellige lokaler i samme modul.
- Tilpas din undervisningsmetode til lokalets indretning. Vælg den undervisningsform, der passer bedst til lokalets opbygning og muligheder. Det kan være en udfordring at lave gruppearbejde i en klassiske auditorium, hvor de studerende sidder på lige rækker. Hvis lokalet er egnet til præsentationer, kan du bruge det til at formidle ny viden eller give feedback. Hvis lokalet er egnet til gruppearbejde, kan du bruge det til at fremme samarbejde, diskussion eller problemløsning.
- Skab gode fysiske rammer for dig selv og dine studerende. Sørg for, at der er tilstrækkeligt lys, luft og temperatur i lokalet, så du og dine studerende ikke bliver trætte, ukoncentrerede eller utilpasse. Hvis du ikke kan ændre på disse forhold, kan du overveje at lave korte aktiviteter, der får de studerende ud af lokalet f.eks. en walk-and-talk. Der er ingen der siger I skal blive i det lokale I har fået.
- Udeundervisning. Vi ved, at dét at befinde sig i naturen gør noget godt for os mennesker. Og i og med, at vores studerende ikke ‘bare’ er individer, der skal lære, men de er bio-psyko-sociale væsner, så kan der være mange fordele ved at bruge naturen som undervisningsrum. Undersøg de muligheder, der er lige uden for campus – VIA har mange gode udemiljøer forbundet til de mange campusser.
- Brug hele campus. Det er mange andre rum end undervisningslokalerne, som kan bruges til undervisning.