Intentionen ved undervisning
- Øger motivation og ejerskab gennem valgmuligheder.
- Fremmer kreativitet og problemløsning.
- Styrker samarbejde og fællesskab, fordi de studerende arbejder sammen om forskellige idéer og løsninger.
- Understøtter differentieret undervisning og giver plads til individuelle styrker.
Gennemførsel
- Underviseren introducerer det faglige indhold og rammen for opgaven.
- Arbejdet organiseres i grupper eller individuelt, alt efter formål.
- De studerende vælger arbejdsform, produkt og undersøgelsesretning inden for rammerne.
- Underviseren fungerer som facilitator og sparringspartner undervejs.
- Der afsluttes med præsentation af produkter – se evt. Poster Presentation under fremlæggelser og præsentation.
Forberedelse
Underviseren udvælger fagligt indhold, der egner sig til at blive bearbejdet på forskellige måder og planlægger rammerne. Det er vigtigt, at rammerne er tydelige, når processen er åben. Rammerne vedrører faglige krav, tidsramme, gruppedannelse, præsentationsform, og evt. krav til faglige kilder, der skal bruges.
De studerende skal have inspiration til ideer til produkter. Det kan fx digitale produkter som videoer og podcasts eller analoge produkter som modelbygning af en konstruktion, prototyper af simple tekniske løsninger eller designs, spil, walk-and-talk ruter med faglige poster eller tegninger/skitser der illustrerer begreber, sammenhænge eller eksperimenter.
Tidsforbrug
Varierer alt efter kompleksitet:
- Mindre opgaver kan klares på en lektion eller to.
- Mere komplekse produkter kræver længere tid, fx over flere uger med løbende vejledning.
Husk at afsætte tid til både arbejdsproces og præsentation/refleksion.
Materialer
Hvilke materialer, der skal bruges, afhænger af produktvalg. Det kan være digitale værktøjer, fysiske materialer som fx papir, karton og genbrugsmaterialer.