Simulation af kerneopgave fra praksis

Simulation af en kerneopgave fra praksis giver de studerende mulighed for at øve centrale professionelle handlinger i et trygt og kontrolleret læringsmiljø. Aktiviteten tager udgangspunkt i en realistisk praksissituation, som de studerende enten skal løse individuelt eller i grupper. Formålet er at skabe transfer mellem teori og praksis og styrke de studerendes professionelle dømmekraft.

Kategori

Simulationsundervisning

Varighed

Længere forløb (dage og uger)

Elementer

Teori–praksis-kobling, Bevægelse, Øvelse i at være "på"

Intentionen ved undervisning

De studerende oplever en situation, der minder om autentiske arbejdsopgaver, hvilket understøtter anvendelse af faglig viden i konkrete handlinger.

Simulationen giver mulighed for at fejle og afprøve forskellige tilgange uden konsekvenser for borgere, patienter, elever eller brugere.

Aktiviteten styrker bl.a. kommunikation, samarbejde, problemidentifikation, beslutningstagning, etik og tværfaglig forståelse – afhængigt af kerneopgavens karakter.

Muligheden for efterfølgende debriefing og refleksion skaber kobling mellem teori og praksis. Det giver dybere forståelse og understøtter de studerendes evne til at analysere egen praksis.

Realisme og aktiv deltagelse gør undervisningen motiverende og meningsfuld for de studerende.

Gennemførsel

Underviseren præsenterer formålet med simulationen, rammerne og den konkrete kerneopgave fx borgerkontakt, undervisningssamtale, klinisk vurdering, konflikthåndtering, tværprofessionelt møde m.m..

Opvarmning til rollen:

Se indledningen til Simulationsundervisning og rollespil (henvisning link)

De studerende fordeles i roller, fx professionel udøver, borger/klient/elev, observatør eller tværprofessionel samarbejdspartner. Roller kan rotere, hvis simulationen gentages.

De studerende forbereder sig på rollen via en beskrivelse af rollen beskrevet på et rollekort.

Gennemførelse af simulation:

De studerende gennemspiller situationen ud fra de givne instruktioner.

Underviserens rolle er primært at observere og understøtte processen.

Debriefing og refleksion:

Efter simulationen samles gruppen til drøftelser af oplevelser, faglige valg, alternative handlemuligheder og koblingen til teori og professionsfaglige krav. Observatørerne bidrager med feedback ud fra aftalte kriterier.

Opsamling:

Aktiviteten afrundes med fælles pointer om læringsudbytte og evt. fokuspunkter til fremtidige simulationer eller praktik.

Forberedelse

Udvælg en relevant og realistisk kerneopgave fra professionens praksisfelt.
Udarbejd cases, scenarier eller beskrivelser af situationen, samt rollebeskrivelser på rollekort med baggrundsoplysninger.
Forbered eventuelt observationsark med fokus på bestemte kompetencer.
Afklar logistiske forhold: lokaleindretning, tidsplan, grupper.

Tidsforbrug

Tidsforbruget varierer efter kompleksitet, men typisk:

Opvarmning til rollen: 20 min.

Forberedelse til rollen: 5 min.

Simulation: 10 min. pr. gruppe

Debriefing: 20–30 min.

Afrunding: 5–10 min.

Materialer

Casebeskrivelser og rollebeskrivelser
Observationsark
Rekvisitter fx dokumenter, arbejdsredskaber, digitale værktøjer eller andet der kan understøtte det pågældende scenarie.

divider

Simulationsundervisning, rollespil eller scenariebaseret undervisning

Fællesnævneren for disse didaktiske begreber er en bevidst iscenesættelse og arbejdet med roller, hvor situationer fra praksis afprøves gennem forsøg-fejl-metode. Tilgangen er undersøgende og bygger på oplevelser, øvelser, og erfaringer, der understøtter læreprocessen. Simulationsundervisning er en virkelighedsnær undervisningsform, hvor de studerende arbejder i et realistisk læringsmiljø, hvor de kan afprøve faglige færdigheder, træffe beslutninger og håndtere situationer, der ligner dem, de vil møde i professionen. Kernen i simulationsundervisning handler om, at de studerende får mulighed for at øve sig uden risiko for patienter, borgere, elever eller andre involverede. Det giver plads til at fejle og lære af erfaringerne. Simulationen efterligner autentiske situationer, fx et patientforløb, et forældremøde eller en akut hændelse. De studerende indtager roller og handler, som var det en virkelig situation. Simulationen bygger på faglig viden og metoder, som de studerende kan anvende i praksis. En vigtig del af simulationsundervisning er faglig sparring, hvor underviser og studerende sammen reflekterer over forløbet og kobler teori og praksis.

Grafik over simulation

Opvarmning til rollen

Særligt når simulationsundervisning foregår som sociale processer, er det hensigtsmæssigt at arbejde med en opvarmningsfase, inden de studerende træder ind i en rolle. Denne fase løfter stemningen, er nødvendig da det er vanskeligt at tage en rolle på sig, hvis man ikke er åben for det. I opvarmningen udvikler de studerende gradvist affektiv parathed til at indgå i rollen. Opvarmningen skaber et mere løssluppent og trygt læringsrum og understøtter den sociale facilitering, der er nødvendig for, at deltagerne kan engagere sig i det performative element.

En opvarmningsfase kan eksempelvis tilrettelægges ved, at underviseren afsætter omkring 20 minutter forud for selve rollespillet. I denne periode faciliteres en række lege og øvelser, som ikke relaterer sig direkte til det faglige indhold, men som har til formål at etablere en åben, legende og tillidsfuld atmosfære. På den måde styrkes de studerendes villighed til at påtage sig roller og bidrage aktivt til simulationen.

Når de studerende smider skoene

Hør Rasmus Henrik Jensen, underviser på Læreuddannelsen, fortælle om hvordan han dramatisere den historie faglige undervisning, og får de studerende til at "opleve" at blive transporteret gennem en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig.

Podcast VIA Videre om simulation

Podcasten VIA Videre invitere undervisere ind til dele deres erfaringer. Her fortælle hhv. Eva Nielsen og Sebastian Nemeth om simulation og scenariedidaktik.