Peer feedback

Studerende giver hinanden struktureret peer-feedback med afsæt i klare vurderingskriterier, så de ved, hvad de vurderes på, og hvad feedbacken skal fokusere på. Aktiviteten kan anvendes både undervejs i et projektforløb og som afslutning på en proces.

Kategori
Feedback og evaluering
Varighed
Lang (45 min. +)
Elementer
  • Refleksion og dialog
  • Feedback
  • Evaluering
  • At skifte perspektiv

Intentionen ved undervisning

Aktiviteten styrker de studerendes evne til at:

  • give og modtage konstruktiv feedback
  • forstå det faglige indhold ved at forholde sig til medstuderendes arbejde
  • arbejde selvstændigt i studiegrupper

Gennemførsel

  1. De studerende organiseres i grupper, der skal give hinanden feedback, fx triogrupper.
  2. Underviseren udleverer og gennemgår vurderingskriterier for opgaven, der skal gives feedback på, samt retningslinjer for at modtage og give feedback.
  3. Feedbackgruppen læser eller ser det, der skal gives feedback på. Hvis det er en tekst, der skal læses, kan det fx foregå som forberedelse til undervisningen.
  4. Feedbackgiverne giver struktureret feedback med udgangspunkt i de opstillede kriterier.
  5. Feedbackmodtagerne stiller opklarende spørgsmål og noterer feedback.
  6. Roller roterer.
  7. Aktiviteten kan afsluttes med en kort fælles opsamling.

Forberedelse

Underviseren udarbejder og deler tydelige kriterier for vurdering (fx fagligt indhold, struktur, argumentation og formidling).

De studerende forbereder deres produkt med afsæt i kriterierne.

Introduktion til, hvordan man giver og modtager konstruktiv og kriteriebaseret feedback.

Tidsforbrug

  • Introduktion og gennemgang af kriterier: 10–15 min
  • Peer-feedback i triogrupper: 30–60 min
  • Opsamling: 10–15 min

Materialer

  • Beskrivelse af vurderingskriterier
  • Feedbackark eller spørgeguide med fokus på kriterierne
  • De studerendes produkter (tekst, prototype, videoer mv.)
  • Evt. tidsstyringsredskab

Info

Gode råd til studerende om at modtage og give feedback

Give feedback

  • Tag udgangspunkt i kriterierne og vær konkret om, hvad der fungerer, og hvad der kan forbedres.
  • Peg på eksempler frem for generelle udsagn.
  • Fremhæv både styrker og udviklingspunkter.
  • Formulér gerne forslag til, hvordan noget kan forbedres.
  • Tal om produktet – ikke personen.
  • Hold en anerkendende tone.

Modtage feedback

  • Lyt aktivt, uden at afbryde, og vær åben for konstruktiv kritik.
  • Stil opklarende spørgsmål for at forstå feedbacken bedre.
  • Undgå at gå i forsvar. Feedback er en hjælp til din faglige udvikling – ikke en endelig dom.
  • Notér de vigtigste pointer, og vurdér efterfølgende, hvad du vil tage med dig videre.