Feltundersøgelse (PBL tilgang)

Feltundersøgelser er en undervisningsaktivitet, hvor de studerende indsamler data, observationer eller erfaringer direkte fra praksisfeltet. Formålet er at koble teori med den virkelighed, de uddanner sig til at arbejde i, og at udvikle evnen til at undersøge, reflektere og analysere praksisnære problemstillinger.
Illustration af feltundersøgelse 
Kategori: Teori og praksis Varighed: Længere forløb (dage og uger) Undervisningselementer: Undersøgelse, Ejerskab og ansvar, Teori–praksis-kobling, Bevægelse, Medbestemmelse, Kreativitet, Samarbejde, Kan foregå ude, Skabende processer, Faglig fordybelse, Refleksion og dialog

Intentionen ved undervisning

  • Skaber autentisk læring gennem direkte møde med professionens virkelighed.
  • Giver erfaring med metoder til observation, interview eller datagenerering.
  • Fremmer kritisk refleksion over praksis og egen rolle som kommende professionel.
  • Øver de studerende i at håndtere uforudsete situationer og iagttage nuancer i praksis.
  • Styrker motivation og ejerskab, da de studerende arbejder med "rigtige" problemfelter.

Gennemførsel

De studerende sendes ud i en praksiskontekst (fx skole, dagtilbud, hospital, socialforvaltning eller lokalsamfund) med en konkret opgave eller problemstilling. Som det første skal de studerende have taget kontakt til praksis og lave aftaler om besøg med henblik på observation og interview.

Efter dataindsamlingen bearbejdes materialet i undervisningen gennem analyse, teoriinddragelse og diskussion.

Ofte afsluttes forløbet med præsentationer eller refleksioner i plenum.

Forberedelse

Underviseren vælger fagligt indholdsområde og udarbejder rammer for de studerendes undersøgelse. Rammesætningen vedrører:

  • teori/teorier til analyse
  • at etablere kontakt til samarbejdspartnere i praksis
  • formulere undersøgelsesspørgsmål
  • udarbejde observations - og interview skema
  • forberede de studerende på etiske retningslinjer, samtykke og deres rolle som undersøgere
  • Form på præsentation af fund i analyse

Tidsforbrug

Der skal der afsættes tid til forberedelse, dataindsamling, analyse og fælles opsamling i undervisningen. Et typisk forløb kan strække sig over flere undervisningsgange eller en projektuge.

Materialer

  • Rammesætning af forløbet udarbejdet af underviser
  • Introduktion til dataindsamling fx observationsskemaer, interviewguides, spørgeskemaer
  • Teori til analyse og efterbearbejdning
divider

 

Teori og praksis

Det er en god ide at tage udgangspunkt i de erfaringer, de studerende bringer med sig, i undervisningen. Det kan eksempelvis gøres gennem dialog eller refleksionsopgaver, hvor de studerende deler konkrete situationer fra praksis. På den måde skabes et fundament for at knytte teoretiske begreber til virkelige oplevelser, hvilket gør teorien mere håndgribelig. Erfaringer kan fungere som en form for kroge at koble teorien på.

John Dewey fremhæver, at alt teori udspringer af praksis og har værdi i forhold til at forstå og håndtere praksis. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at formidle teorier isoleret fra en kontekst, der giver teorierne mening. Når teori præsenteres uden kobling til praksis, bliver den vanskeligere at forstå, mindre motiverende og kan opleves som en form for tørsvømning, hvor bevægelserne er taget ud af den kontekst, de giver mening i. For at teori bliver levende, skal de studerende aktivt arbejde med den i praksisnære situationer. Det kan eksempelvis ske gennem cases, rollespil eller PBL fx i feltundersøgelser, hvor de studerende anvender teoretiske begreber til at analysere konkrete situationer.

Teori kan ofte opleves som abstrakt og fjern fra praksis. Derfor er det afgørende at skabe tydelige koblinger mellem teori og praksis, så de studerende kan se dens relevans her og nu. Det kan eksempelvis ske gennem cases, rollespil eller feltundersøgelser, hvor de studerende anvender teoretiske begreber til at analysere konkrete situationer. Ved at diskutere, hvordan teori kan forklare eller guide handlinger i konkrete scenarier, får de studerende en oplevelse af, at teorien ikke er abstrakt, men et redskab, de kan anvende.

Erik Barkman fortæller om at give få men vigtigt pointer

Adjunkt på The Animation Workshop i Viborg i Grafisk Fortælling. Underviser i Story Structure, hvor studerende arbejder med tegneserier og strukturer for fortællinger.