Analyse af case

Caseanalyse er en undervisningsform, hvor de studerende arbejder med situationer fra praksis. Formålet er at koble teori og praksis, træne analytiske evner og styrke refleksionen over professionens udfordringer.
Illustration af  Analyse af case

Kategori
Teori og praksis
Varighed
Længere forløb (dage og uger)
Elementer
Undersøgelse, Teori-praksis-kobling, Refleksion, og dialog, At skifte perspektiv

Intentionen ved undervisning

  • Giver mulighed for at arbejde med komplekse og virkelige problemstillinger.
  • Fremmer kritisk tænkning, refleksion og brug af professionel dømmekraft.
  • Styrker samarbejde og dialog blandt de studerende.
  • Skaber en tydelig kobling mellem uddannelsens faglige indhold og professionens praksisfelt.

Gennemførsel

Caseanalysen kan gennemføres individuelt eller i grupper. Typisk præsenteres casen først, hvorefter de studerende arbejder med at identificere problemstillinger, analysere dem med relevante teorier og foreslå mulige handlinger eller løsninger. Aktiviteten afrundes ofte med plenumdiskussion, hvor pointer samles og perspektiveres.

Forberedelse

Underviseren udvælger en case fra praksis, der er relevant og tilpas kompleks samt til teori/ teorier til analyse. Underviseren planlægger arbejdsformer (individuelt, gruppe, plenum) og spørgsmål, der kan guide analysen.

Tidsforbrug

Tidsforbruget afhænger af casens omfang og dybde. En kort analyse kan klares på 30-45 minutter, mens en mere omfattende caseanalyse kan strække sig over et helt undervisningsmodul eller indgå som en del af et længere projektforløb.

Materialer

  • Skriftlig eller mundtlig casebeskrivelse (fx tekst, video, avisartikel, interview).
  • Teoretiske tekster, modeller eller værktøjer, som de studerende skal anvende i analysen.
  • Eventuelt skemaer eller arbejdsark til at strukturere arbejdet.
divider

 

Teori og praksis

Det er en god ide at tage udgangspunkt i de erfaringer, de studerende bringer med sig, i undervisningen. Det kan eksempelvis gøres gennem dialog eller refleksionsopgaver, hvor de studerende deler konkrete situationer fra praksis. På den måde skabes et fundament for at knytte teoretiske begreber til virkelige oplevelser, hvilket gør teorien mere håndgribelig. Erfaringer kan fungere som en form for kroge at koble teorien på.

John Dewey fremhæver, at alt teori udspringer af praksis og har værdi i forhold til at forstå og håndtere praksis. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at formidle teorier isoleret fra en kontekst, der giver teorierne mening. Når teori præsenteres uden kobling til praksis, bliver den vanskeligere at forstå, mindre motiverende og kan opleves som en form for tørsvømning, hvor bevægelserne er taget ud af den kontekst, de giver mening i. For at teori bliver levende, skal de studerende aktivt arbejde med den i praksisnære situationer. Det kan eksempelvis ske gennem cases, rollespil eller PBL fx i feltundersøgelser, hvor de studerende anvender teoretiske begreber til at analysere konkrete situationer.

Teori kan ofte opleves som abstrakt og fjern fra praksis. Derfor er det afgørende at skabe tydelige koblinger mellem teori og praksis, så de studerende kan se dens relevans her og nu. Det kan eksempelvis ske gennem cases, rollespil eller feltundersøgelser, hvor de studerende anvender teoretiske begreber til at analysere konkrete situationer. Ved at diskutere, hvordan teori kan forklare eller guide handlinger i konkrete scenarier, får de studerende en oplevelse af, at teorien ikke er abstrakt, men et redskab, de kan anvende.

Erik Barkman fortæller om at give få men vigtigt pointer

Adjunkt på The Animation Workshop i Viborg i Grafisk Fortælling. Underviser i Story Structure, hvor studerende arbejder med tegneserier og strukturer for fortællinger.