Vejledning

Her er inspiration til din vejledning af bachelorprojekter og skriftlige studieprodukter. Formålet er at du bliver mere bevidst om vejledningens betydning og særlige praksis og får idéer til konkrete tiltag i vejledning.

De tre hovedområder

God vejledning understøtter studerende som aktive, selvstændige, forberedte aktører, der driver deres egen undersøgelse og opgave fremad. Som vejleder kan du understøtte det i praksis gennem

  • Tidlig og klar forventningsafstemning
  • Dialog og struktur i vejledningssamtalen
  • Konstruktiv tekstfeedback

Tidlig og klar forventningsafstemning

Studerende og vejledere har ofte forskellige forventninger til vejledningsprocessen. Hvis forventningerne ikke italesættes, kan det give anledning til misforståelser og ineffektiv vejledning.

Et enkelt og nyttigt redskab til forventningsafstemning er at skrive et vejlederbrev.  I et vejlederbrev beskriver du kort din vejledningspraksis, herunder hvordan du ser din rolle, hvordan vejledningsmøderne foregår, hvad du kan give vejledning på (og ikke give vejledning på), hvad du forventer af de studerende, og hvad der er deres ansvar. Idéen er, at vejlederen kommunikerer disse forventninger tydeligt på skrift, i stedet for at skulle sige det samme hver gang, et nyt forløb starter op - med risiko for at glemme vigtige informationer.

Et vejlederbrev fylder som regel 1-2 sider og udleveres i starten af forløbet til den studerende, når det er afklaret, om man skal arbejde sammen.

Podcast

Du kan også høre denne podcast, hvor en underviser på VIA fortæller om, hvordan hun bruger vejlederbrevet i sin vejledning.

Dialog og struktur i vejledningsmødet

Som vejleder kan man nemt risikere at komme til at tale det meste af tiden og ’håndfodre’ den studerende med gode råd, enten fordi tiden er knap, eller fordi den studerende virker passiv, og man gerne vil hjælpe og sikre et godt projekt. Hvis man vil øge studerendes aktive deltagelse i vejledningsmøderne, kan det være nyttigt at strukturere samtalen. Et relevant værktøj hertil er ’Spørgehjulet’:

Spørgehjulet (efter Wichmann-Hansen & Jensen, 2013)

  1. I første fase lytter vejlederen som en detektiv på jagt efter, hvilke ideer, spørgsmål eller problemer, den studerende præsenterer. Formålet er at identificere, hvad den studerende har behov for at tale om og konkretisere problemet, f.eks.: ”Kan du sige lidt mere om, hvor du er gået i stå i analysen?   Hvad har du gjort indtil nu? Hvordan har du beregnet …?”
  2. I anden fase er vejlederen mere fokuseret på at aktivere den tænkning og argumentation, der ligger bag den studerendes valg. Vejlederen går så at sige et spadestik dybere. Ved at stille undersøgende spørgsmål kan vejlederen hjælpe med at få begrundelserne frem, f.eks.: Hvorfor valgte du at...? Hvad er dine argumenter for...? Hvad tror du, der kan være grunden til at…?
  3. Her sker der et skift i samtalen fra, at vejlederen primært har afdækket problemet, til at vejlederen nu spørger mere kritisk og hjælper med at tænke fremad. Ved at stille udfordrende spørgsmål kan vejlederen inspirere studerende til at se situationen fra nye vinkler og overveje alternative handlemuligheder, f.eks.: Hvilke andre muligheder kan du se for at beregne… ? Kunne man forestille sig at… ?
  4. Den sidste fase handler hovedsageligt om at drage konklusioner fra mødet og sikre, at der styres sikkert mod land. Vejlederen stiller spørgsmål med fokus på beslutninger og videre aftaler efter mødet, og giver sine råd med, f.eks.: ”Hvad tænker du er hovedkonklusionerne på det, vi har talt om nu? Jeg vil anbefale dig at… Hvad er planen frem til næste møde?”

  • En central del af vejledning er at give feedback på studerendes tekstudkast. Her er det vigtigt, at den studerende tager ansvar for sin tekst og deltager aktivt i feedbackprocessen. Som vejleder kan du derfor gøre det til en vane, at:

    1. Bede dine studerende svare på 3 spørgsmål hver gang de sender eller uploader deres tekstudkast til dig: 1) Hvilken slags tekst har du sendt? 2) Hvor (u)færdig er den? 3) Hvad vil du gerne have feedback på?
    2. Spørge de studerende i slutningen af hvert møde, hvordan de vil bruge feedbacken, f.eks. 1) Hvad er den vigtigste feedback du har hørt på mødet? eller 2) Hvad er det første du vil gøre, når du er tilbage ved dit skrivebord og skal arbejde videre med teksten?
    • Kriteriebaseret: Forklar og begrund din feedback, så studerende ved, hvad de bedømmes på, og hvilke kvalitetsmål de skal arbejde hen mod. Kriterierne hentes typisk i studieordningernes læringsmål eller i generelle krav til godt akademisk arbejde. Så brug gerne læringsmålene aktivt og direkte når du giver feedback.
    • Specifik: Jo mere konkret, feedbacken er, jo mere effektiv og lærerig er den. Kommentér på konkrete tekstafsnit og vær specifik i dine kommentarer, f.eks.: "Her på s. 9 er der brug for, at du underbygger din påstand mere. Du skriver kun at […], og derfor mangler man som læser en forklaring på hvorfor […]". Eksempler på generel og abstrakt feedback er f.eks.: ”Super”’, ”Lidt svagt”’, ”Uklart”’, ”Jeg har svært ved at følge, hvad du skriver” osv.
    • Instruktiv: God feedback indeholder forslag til, hvordan den studerende fremadrettet kan forbedre teksten/projektet. Giv derfor konkrete handleforslag og hjælp den studerende med at finde løsninger til, hvordan arbejdet kan kvalificeres.

Undervisere fortæller...

Mie fortæller om sine erfaringer med vejledning.

Mie Birk Haller, adjunkt

Socialrådgiveruddannelsen, Campus Århus C

Et godt sted at starte

    • Hvis du vil skrive et vejlederbrev, kan du begynde med at overveje, hvad der vil være vigtigt for dig at fortælle den studerende. Brug gerne skabelonen herover til inspiration. Det er også en god idé at spørge om nogle af dine kollegaer har et vejlederbrev, som du må læse for at få inspiration. Når du har skrevet et udkast til et vejlederbrev, kan du bede en kollega læse det og give feedback.
    • Næste gang du skal holde et vejledermøde kan du prøve at forberede dig ved at formulere et spørgsmål indenfor hver af de fire faser i Spørgehjulet. Spørgsmålene formulerer du med afsæt i det materiale, som den studerende har sendt dig på forhånd. Bed gerne en kollega (f.eks. din adjunktvejleder) om at komme og observere din vejledning, så du kan få feedback på din spørgeteknik.

Læs mere

    • Guide on Supervision (2021). Kort artikel skrevet af Gitte Wichmann-Hansen. Forfatteren gennemgår de vigtigste råd til god vejledning på videregående uddannelser. Den er letlæst, praksisorienteret og forskningsbaseret.
    • God vejledning - af specialer, bacheloropgaver og projekter (2019). Håndbog i vejledning, skrevet af Lotte Rienecker, Gitte Wichmann-Hansen og Peter Stray Jørgensen. Bogen kommer omkring alle elementer i vejledningsprocessen fra start til slut, og den er meget handleorienteret.
    • Processtyring og kommunikation i vejledningen (2013). Bogkapitel af Gitte Wichmann-Hansen og Tine Wirenfeldt Jensen. I det letlæste kapitel udfolder de bl.a. Spørgehjulet og giver gode råd til dialogbaseret opgavevejledning.

Næste side