Præsentationsteknik

Ingen kan lære noget af en forelæsning. Den påstand er udbredt, men usand. At stå frem foran sine studerende som rollemodel og ekspert, hjælpe dem til at kompleksitetsreducere, skabe overblik, vise sammenhænge og tage dem med ind i argumentationsrækker, kan bestemt være lærerigt.

Men du kan også tabe dine studerende helt. Så derfor får du her en hurtig indføring i tips og tricks til at holde engagerende og levende præsentationer og forelæsninger.

Prøv at færdiggøre sætningen ”De studerende skal vide at …” og brug den sætning som guide til hvad der skal med i din præsentation.

Den største trussel mod gode forelæsninger er, når underviseren har startet sin forberedelse med at rode i gamle slide-shows og sætte lidt sammen. Sådan kan du være helt sikker på, at det er dine slides og ikke din fortælling, der styrer strukturen – og det leder ofte til en fragmenteret og usammenhængende oplevelse.

Du skal forberede din præsentation eller forelæsning med de studerendes udbytte som fokus. Nogle gange kan vi forfalde til at ville gennemgå pensum, som så bliver styrende for vores struktur. Men det bliver nemt uoverskueligt og derfor kedeligt for de studerende.

Derfor er anbefalingen, at du først spørger dig selv: hvad skal de studerende vide når vi forlader hinanden igen, som de ikke vidste før? Hvad skal de med andre ord blive dygtige til, ved at deltage i din præsentation? Kan du i én kort, klar sætning opsummere, hvad ud vil ønske, de studerende har taget med sig?

Prøv at færdiggøre sætningen ”De studerende skal vide at …” og brug den sætning som guide til hvad der skal med i din præsentation.

Når du har dit mål klar, kan du begynde at skabe struktur

Du skal tænke på din præsentation eller forelæsning som et drama! Der skal være vekslen mellem høj og lav intensitet. Appel til både etos, logos og patos. Teori og eksemplificering. Det er ikke afgørende at du inddrager dine studerende hver eneste gang. Men du skal mestre at holde deres opmærksomhed.

Vores koncentrationsevne rækker til ca. 11-17 minutter. Så strukturér gerne en 45 minutters præsentation med 3-5 elementer, hvor noget ændrer sig ved hvert element. Det behøver ikke være meget. Den klassiske dramaturgi kan tænkes i en fiskemodel:

Krogen

Du har maksimal opmærksomhed fra dine studerende allerførst. Så brug den tid godt! Du kan bruge den på etos ved at vise dem, at du vil dem og deres faglige udvikling. Du kan bruge et eksempel, som de ved slutningen af forelæsningen vil forstå bedre eller et eksempel der trækker dem ind i dagens emne. De kommer lige fra noget andet, så invitér dem ind med en god krog, der trækker dem med ind i præsentationen og gør dem interesserede.

Hoved

Hovedet er rammesætningen på forelæsningen. Fortæl dem hvad dit mål med undervisningen i dag er, og hvad der skal ske i dag. Hvis de ikke kender dig, så fortæl lidt om dig selv.

Krop

Vælg tre elementer, du gerne vil dykke ned i, og gør dem lidt forskellige. Måske er to med slides mens et er med brug af tavle. Måske er der et video-eksempel i det midterste element. Måske skal de ved hvert element diskutere et emne med sidemanden. Gør de tre elementer tydeligt afgrænsede og forskellige i form. Så hjælper du dine studerende med at følge din plan og holde koncentrationen.

Hale

Opsummér til sidst, hvad I har gennemgået. Brug her også gerne tid på, hvad der er næste skridt. Hvad skal de gøre nu? Læse noget til næste gang? Holde øje med et særligt fænomen? Reflektere over et spørgsmål? Og rund så godt af, så det er klart, hvornår du forventer, at de pakker sammen og rejser sig.

Sæt derefter tidsestimater på de enkelte elementer og vurder, om det er realistisk at nå det hele godt igennem på den tid, du har til rådighed. Når du har en realistisk plan, er det tid til at åbne dine slides og se, om noget kan genbruges, og hvordan du understøtter dine pointer visuelt. Men lad målet og dramaturgien styre din planlægning.